Mine erfaringer med jobsamtaler begrænser sig til rollen som ‘offeret’ i den varme stol. Men i disse dage er der jobsamtaler i børnehaven. Der skal nyt blod til teamet. Og som medlem af forældrebestyrelsen er jeg indkaldt som deltager i interview-panelet.

Det er lidt af en aha-oplevelse, en øjenåbner og også en trøst. For herovre på den anden planet er fokus næsten udelukkende på, hvordan kandidaten passer ind i kemien, omgangstonen og den humoristiske stil. Alt det andet det lærer vi dem jo bare, som souchefen sagde. Nervøsitet, talefejl og sprogbøffer er bagateller. Sikke alle de ærgelser jeg kunne have sparet mig selv for.
At det hang sådan sammen – ja det havde jeg jo hørt om, men det er først nu erkendelsen af, at det faktisk har noget på sig, dæmrer.