Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Alien

I fredags drog husbond og jeg i biografen for at genoplive en af mine gamle flammer: Indiana Jones. Jeg har i fordums tid haft et yderst passioneret forhold til den modige arkæolog. Her er tale om at memorere og fremsige replikker og klæde sig ud i Indy-kostume, når chancen bød sig.

Min dom over nummer fire i rækken er desværre nedslående. Der var momenter, der levede op til standarten i etteren og treeren. Men jeg er lige på nippet til at oprette en gruppe på Facebook (hvis den ikke allerede eksisterer), så sympatisører kan mødes og erklære: Aliens ud af Indiana Jones.

4 Comments

  1. Og der var for meget action, og hende russeren var da for overdrevent stereotyp-kvindelig-hårdkogt-russer, at var direkte latterligt. Hun manglede bare lige vorten!

  2. Ja, Aliens ud af Indy-film, den gruppe er jeg med på…
    Fantastisk lovende start i den gamle I.Jones-stil, men meget trist og hollywoodiansk overdreven slutning. MEGET skuffende, øv!!!

  3. Marlene

    19. juni 2008 at 22:08

    Nej den der sødsuppe slutning med pensionist bryllup – far, mor og barn reunion, det gi’r jeg ikke meget for. Kort sagt: plat.

    Her i familien var vi heller ikke så begejstrede for køleskabsstuntet. Det får overlevelsen af en A-bombe sprængning til at virke som en leg. Com’on.

  4. Michael Anker

    22. juni 2008 at 17:52

    Jeg ville næsten overveje at melde mig ind i Facebook.

    Ud over det alienspjat, så var der ikke nok rejsen rundt i verden og finde spor som skulle løses. Her var det ½ sekunds overvejen og så videre.

    Næhhh nej det var yderst skuffende.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑