Næsten halvvejs

18+5

Nu går det stækt med at øge livvidden: Et sikkert tegn er, at jeg har fået gud ved hvor mange kommentarer om, at NU kan man begynde at se maven (jaja tsk, den har nu aldrig rigtig været usynlig (=læs kronisk hvalpefedt), men pt har folk en anledning til at kommentere, synes de, snart kommer vi til min yndlingsaversion: klappe-på-maven-fasen) – troede de mon det bare var noget jeg sagde? Et andet sikkert tegn er, at de meget store stykker underbenklæder er hentet frem fra gemmerne.

Synes også jeg mærker noget pusle rundt derinde, men har ikke samme tid som første gang til at sidde og meditere over forskellen mellem livstegn og fordøjelses-gymnastik.

Navne-fejden er gået helt kold. Mødte nogen i Ikea, der havde kaldt deres pige Ayla – jeg får nogle meget livagtige billeder fra romanserien om Jordens Børn (=stenalderporno) hvor hovedpersonen af samme navn udfolder sig hæmningsløst. Så hellere litterære referencer i retning af næsehornet Otto, Garp eller Smilla. Formår ikke rigtig at piske en stemning op omkring emnet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *