Dagens avisudklip:
Jeg har før nævnt, at Junior ikke er matematisk interesseret, men han er nu nået til at kunne tælle til fire. Han springer ofte over tre, for han har altid haft ild i rumpetten og ikke tid til den slags detaljer. Han bruger tilsyneladende den logik, at når man når til fire, er der go for at løbe, rutche ned etc. og så kan man da ligeså godt tage en smutvej.
Men mine bekymringer på hans vegne blegner jo lidt i forhold til far-Lionel, der nok må igang med at træne prinsessen lidt med kuglerammen hjemme på Richie-mansion.
Pyh, det er altid en lettelse at spejle sig lidt i dem, der får ens egne fremskridt til at synes enorme. Projektiv aflastning?