Jeg er jo kommet ind i et afhængighedsforhold til min – føromtalte – skridttæller, og jeg finder som regel ikke ro, før de forløsende 10 tusinde enheder pr. døgn er nået.

Forleden havde jeg dog forlagt min tro følgesvend -det var nogle dejligt afslappende dage – og den lille darling (der havde holdt påskeferie i vasketøjskurven) dukkede ikke op, før den dumpede ud, da jeg hængte mine nyvaskede bukser til tørre i forårssolen.

Første tanke var selvfølgelig, at fugt havde gjort kål på elektronikken, men til min glæde var den uskadt – det ER jo kram, og den virker upåklageligt.

Anden tanke var om en tur i vaskemaskinen måske kunne pynte lidt på statistikken en doven anlagt dag (hvem man narrer skal være usagt, måske der er en vis placebo-effekt), men jeg kan afsløre at det overhovedet ikke er en holdbar overspringshandling:

657 skridt.

Det er mere end 15 vaske for at nå i mål, hvilket er praktisk umuligt med det stramme skema, der er i vores vaskekælder.