Når bølgerne går højt i livet, føles det nøjagtigt som om problemer, dilemmaer, længsler, glæder, kamplyst, bekymringer, frustration, fantomsmerter, trusler og andre left-overs fra dagens tanke-suppe tager ordet og kværner løs i munden på hinanden netop i det øjeblik, hvor lyset slukkes og stilhed skulle indfinde sig. Jeg ved nøjagtigt hvordan Noah har det, og han havde endda sit på det tørre. Jeg er kun igang med at tømre flåden.
Tak til Wulffmorgenthaler for det daglige grin.
Forsøger mig med en Fuldrigger – det tager sin tid, men det er der virkelig stil over..
Når jeg bliver bange og overvejer at puste redningsbåden op i stedet, så tænker jeg på en Allan Olsen tekststump:
Jeg skulle have sejlet på en kulsort fregat, men jeg havde alt for lidt bølger og mit land var for fladt..
Hellere drukne end lide den skæbne!