Vi kan ikke bestemme over andre. Vi kan bestemme over os selv. Vi kan have indflydelse og påvirke, men vi kan ikke styre det rigtigt. Vi kan kun have mål for hvad vi selv kan ændre, vi kan ikke tvinge andre til at forbedre sig, ændre sig mm. Vi kan sige hvad det betyder for os og hvad det gør ved os. Vi kan ytre vores ønsker. Og sige hvad vi selv vil bidrage med.
Hvad angår forstyrrelser, så findes det ikke i virkeligheden. Der findes mere eller mindre egnede omstændigheder, støj, andre mennesker osv. Noget har man indflydelse på, andet ikke. Man skal lære ikke at bruge energi på det man ikke har indflydelse på. Fx vejret, det skal vi ikke rase over, men vi kan tilpasse os bedre fx regntøj. At blive forstyrret findes ikke i psykologisk forstand. Man lader sig forstyrre. Det man så skal undersøge er hvordan, hvornår, hvorfor og hvad der skal til for at man kan bestemme mere over sig selv og sin egen koncentration.
At blive generet findes heller ikke. Man lader sig genere.
At blive svigtet findes heller ikke, man svigter sig selv.
Det foregår indeni.
Hej igen…
Har kopieret din tekst her ind på debat forum på single+, stjålet det -ej lånt det… Sammen med en kommentar om hvor meget drama der kun er i ens eget hoved…
Hvis det er sådan her det er…. Hvorfor får man så ikke lært det fra barnsben af? Hvorfor skal man lære det når det er allermest svært at håndtere…
Knus…
Jørgen
Lån – brug – det er meningen. Og gode spørgsmål..
De fleste forældre ved det vel ikke selv, så kan de dårligt lære det videre til deres børn. De lærer deres børn alt muligt mærkeligt. Om skyld og skam og krav – i stedet for ansvarlighed, kærlig kampånd..
I stedet for respekt og dialog.
Kender en familie hvor man ofte snakkede om, “at livet ikke er en købmandsforretning”. Det undrede børnene, at det var så vigtigt at sige det højt, samtidig med at de blev optrænet til usynligt købmandsskab. Så hvad lærte de? – om hvad man gør og hvad man siger..
Hvis man skal lære det videre til sine børn, så er den bedste måde selv at kunne det og efterleve det. Eller vise at man øver sig. Spole en situation tilbage og vise hvor man selv tog fejl og sige hvad man skulle have sagt eller gjort i stedet. Og hjælpe dem med den samme proces, når de opgiver, bliver frustrerede eller når de bliver kede af deres egne reaktioner.
Når de kommer til at give andre skylden for noget;Når de gerne vil lege med nogen, som ikke vil lege med dem.
Når de gerne vil have deres vilje, uden at vide hvorfor.
Når de skriger eller slår, i stedet for at rumme eller forhandle.
@Line
Som børn fatter vi på en måde bedre, det der med ikke altid at kunne få vores vilje, få andre til at gøre det vi vil have dem til og så videre. “Fatter” er måske så meget sagt, det er vel mere et spørgsmål om at vi som børn er bedre til at acceptere det – ellers stopper legene jo. Tror det er derfor springet fra rollelege til regel lege kan være “en svær en” for netop der komme overtalelsesevne, empati og motivation ind i billedet. Der går dog ikke længe før vi som børn finder ud af legen bliver bedst(altså som vi vil have den) hvis vi påvirker og leder den hen på det vil vi lege, i stedet for tyrannisk at styre og bestemme – for så sker det jo at der pludselig er nogle der ikke vil bestemmes over….. GAME OVER!
(@Jørgen) Men der sker noget med denne umiddelbare indsigt eller accept når vi bliver voksne. Vi bliver stædige, fokuserede på hvorvidt vi er rigtige og har ret og andre er forkerte og tager fejl – absurd og ødelæggende for legen.
Når rollelegen bliver til regel leg, er vi så småt ved at blive voksne…og det er desværre mest regel legene der leges i voksenlivet. Jeg tror at grunden til dette er så svært at håndtere, som voksen, er vi ikke længere har ubetinget tillid til verden og menneskene i den udelukkende vil os det godt. (Og det kan der sørme være mange grunde til – nå anden blogpost) Dertil kommer et væld af følelser, som ikke tidligere var inkluderet i legen.
Barndommen er en lykkelig tid – som voksen ;)
//Winnie
Virkelig godt og vigtigt perspektiv. Tænker en del over forskellen på rolle og regel leg – og fri leg. Tror det er rigtigt at børn med god ballast har en helt anden fornemmelse for disse ting. Men det kræver at de kender deres egne grænser og at deres voksne respekterer dem. Der kan man se fri leg så det fryder. Når de ikke er optaget af at bestemme, have ret, roller, regler – men hvor ideer og indfald flyder frit, hvor de supplerer hinanden og er i flow. Når legen ikke hele tiden skal på stand by; for at afklare om hesten er syg eller dør, eller om det er morgen eller aften, eller hvem der skal styre feen.
Her kan vi lære noget meget vigtigt.
Når legen er det centrale. (Ikke rammer, regler, roller.)
Legen eller kærligheden. Eller ægteskabet. Eller venskabet. Eller familien. Eller samarbejdet..
Gå med det der sker – ikke gå med modstand og blive optaget af alt det andet.. Hvem, hvad, hvordan, hvornår, hvorfor
Ligesom en dans, så kan man skiftes lidt til at føre og ellers bare danse så frit man tør og kan.