som det stiger frem,
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem.
På rejser kan jeg få mange timer til at gå med at spotte mine landsmænd, og der er som regel en Ecco-sko, noget ved frisuren, brillen (danskere har de smarteste briller i verden) og sammensætningen af tøjet, der afslører dansken under fremmede himmelstrøg. Hvis det da ikke er en nordmand.
For luppen må frem, når man skal se forskel på os og vores slægtninge højere mod nord. Deres biler er bedre, men når de har parkeret dem, så er det svært at spore nordmændene.
Lige indtil de åbner munden og taler deres forrygende sprog. Her bliver vi overhalet i melodi og originalitet. Nordmændene passer godt på deres sprog og forurener det mindre end os. Og så er der bare et eller andet charmerende bonderøvsagtigt over at insistere på at kalde et skateboard for et rulle-bræt. Og stave engelske import-ord i lydsprog: lunsj.
Norge 2010:
…
Og tillad mig at prale af dette vellykkede blandings-produkt af det bedste norske og det bedste danske: Laurits, som jeg havde æren af at lære lidt at kende inden jeg skal stå fadder til ham om en måneds tid.
Velkommen til samlingen af vidunderdrenge.
Vort modersmål er en noget økonomisk størrelse og fattig på melodi, holder nu af det alligevel. Jeg tror norsk ud over det melodiøse element lyder tusind fold skønnere – ganske enkelt fordi de bare lige er lidt mere glade. Jeg kender sgu ikke nogle sure nordmænd – hvad er der med dem? Smuk natur – tjek. Skønne striktrøjer – tjek. Fantastisk sprog – tjek. Er det mon opskriften?
//Winnie
Opskriften, tja godt spørgsmål, glade er de ihvertfald, og så er de utrolig out-door agtige, sportige og sportsinteresserede, det bliver man jo også glad i låget af… siges det. Hrmf… jeg er misundelig.
Må lige tilføje denne kommentar: Personae nr. 1 2009 (papir eller nedlastbart) Som du selv skriver er de stædige med at oversætte til deres helt eget, jvf. nedlastbart – online/download går jeg ud fra.