Har vi alle en fornemmelse af med sikkerhed at have følt os lykkelige? Et kort øjeblik, en time, en dag, en måned, et år? Og hvor var det? Hvornår var det? Alene eller sammen med nogen? Under hvilke omstændigheder og under hvilke betingelser?
Er lykken ikke altid udtryk for, at livet har to sider? Salmedigteren Kingo skrev: lykke, ulykke de gange på rad. Kan lykken stå selv?
Gode spørgsmål, som bl.a. en snes danske forfattere er blevet stillet. Svarene har jeg lige bestilt i bogform, håber den kommer snart. Giv nogle bud i ventetiden..
Du må starte med at definerer, hvad du forstår ved “lykke”. Er der tale om umiddelbar lykke, altså en følelse af velvære i kroppen opstået spontant eller som følge af et eller andet. Altså små tændinger i hjerne, kemi som føles rart. Eller tale du om en personlig men rationel vurdering af sit liv som helhed. Altså at se tilbage på livet, der er gået, vægte godt imod ond og komme frem til, at man er, hvor man skal være, og at man er tilfreds?
Hvis det første er tilfældet kan man fremstille lykken kunstigt ved kemi. Hvis det andet er tilfældet er lykke mere en tanke end en følelse. Under alle omstændigheder er lykkefølelse og begrebet lykke ikke nødvendigvis samhørende og dit spørgsmål ikke simpelt.
Mener ikke lykke har meget at gøre med rationel vurdering, sevom dette kan medføre en følelse af lykke. Jeg taler om følelser, om fornemmelser og om stemninger. Og ja det handler om hjernekemi. At det kan fremstilles eller stimuleres kunstigt, mener jeg ikke gør det mindre gyldigt som begreb. Jeg sætter det rationelle højt, men ikke over følelser. Man kan tænke at man er nok så lykkelig – eller burde være det, men hvis man ikke kan mærke det, er det ikke meget værd, tvært imod.
Lykke er som regel momentvis, men kan være tilstede som en grundstemning over kortere eller længere tid, hvis man er heldig og ihærdig.
Skal nok uddybe det her eller i et indlæg.
Størrelsen af lykkefølelsen har intet med ulykkesfølelsen at gøre, men er udelukkende afhængig af individets sensivitet og altså mere et temperementspørgsmål der er forbundet med personlighedstrækkene. Nogen har et stabilt følelsesliv uanset, hvad følelsen er, andre har et intensivt følelsesliv, og atter andre befinder sig et sted der i mellem. Mennesker der gennemgående har et positivt livssyn, føler sig alt andet lige mere lykkelige end mennesker, der har et negativt livssyn.
Hvad er lykken andet end at være i overensstemmelse med sig selv..
Lykke er, når forventninger og virkelighed stemmer overens
Lykke er for de fleste, til alle tider, det hemmelige motiv til alt, hvad de gør.
Holder stadigvæk på du ikke taler om et’ begreb. Hvis lykke er en følelse, og denne følelse i sig selv er et motiv bag menneskets stræben, ja så er der netop tale om uhåndgribeligt kemi i hjernen, som kan udløses af forskelligt hændelser. Negative såvel som positive for det sansende individ. Der må nødvendigvis ligge noget meningsskabende bag. En rimelig udløser for følelsen.
Et andet bud på lykken er fjernere fra kroppen. En tanke som medfører en blanding af følelser. At se tilbage på det gode og det onde, der er har været, og være tilfreds med det. At alt det onde er sket for noget godt. At ens liv giver mening, når man ser på sine børn. At man selv mener, man har levet, og lever, et lykkeligt liv – på trods af…
Lykke er for mig at se den ultimative drivkraf og målet for menneskets liv. Men det er ikke en forbigående sanselighed. Det er vægtskålen i det indre, som viser, at vi er betydningsfulde og at livet giver mening. Det er derfor man kan have alt og stadigvæk mangle noget og være lykkelig i et mudderhul. Lykken er at høre til og mene, at ens liv giver mening.
Mange fine tanker, teser og overvejelser om emnet – spændende.
Lige et smut tilbage til Maslow og den vestlige kultur. Ifølge Maslow skal de basale behov være dækket ind, for at vi kan gå videre til selvrealiseringen og gennem denne proces arbejde os hen imod at opnå den optimale lykke – som sagt i den vestlige verden.
En gammel bekendt spurgte mig en gang, hvorfor der er så mange der tager livet af sig selv i Danmark? Han kommer selv fra Stor Johannesburg og har familie der. Mit svar kom prompte og var i øjeblikket ikke nær så velovervejet, som hans spørgsmål fortjente. Men jeg svarede, at det var fordi de var så ulykkelige og fanget i denne ulykke at alt andet ville være at foretrække, selv enden på det hele. Han så undrende på mig og bad mig uddybe. Jeg prøvede at forklare og kom usandsynligt hurtigt ind på mindreværd, depression, knuste drømme, fallerede ambitioner og mentale lidelser. Det så ikke ud til at opklare mysteriet for ham, hvilket i grunden ikke er så underligt. Han fortalte mig at, i Johannesburg kæmper folk for overlevelse, ikke prestige og anerkendelse, men ganske enkelt overlevelse.
Der er altså stor forskel på lykke i Danmark og i Afrika. Lykke er en individuel størrelse, men den må alt andet lige også måles ud fra parametre som samfund, normer og værdier. Hvor lykken skal findes i Maslows pyramide, er også betinget af hvor man befinder sig i Verden.
Men skal man så altid sørge for at have relativitetssansen in mente og dermed nogle gange “nøjes” med mindre lykke, fordi andre mennesker er ulykkelige eller mindre lykkelige? Jeg tror at jo flere mål man skal opnå, for at blive lykkelig, jo mere forvent, forpustet og irrationel bliver man og så mister man realitetssansen. Eller ligger problemet i vi ofte søger det uopnåelige – og ikke er tilfreds med hvad vi allerede opnår i livet – og derfor er ulykkelige?
Vi er hele tiden på jagt efter noget mere, noget bedre… og nogle gange bare noget andet. Vi ser og mærker ikke lykken fuldt ud i de små ting og nogle gange stiller vi os ikke engang “tilfredse”, med situationen som den er.
Jeg er blevet meget inspireret af Dalai Lama og er blevet noget mere lykkelig og noget mindre bekymret, efter at have læst hans tanker omkring det at bekymre sig:
Kan du løse problemet/situationen? Ja. Så er der ingen grund til du bekymrer dig :)
Kan du ikke løse problemet/situationen? Nej. Så er der ingen grund til du bekymrer dig :)
Men det kræver arbejde og at vi smider tudekiksene ud for evigt. Og ja, så handler det bare om at være glad, på vej hen mod lykken.
//Winnie
Lykken er at cykle i medvind
@Marlene
Eller i modvind og alligevel nå bjergets top, trods ben der syrer til :)
//Winnie
Eller ned ad bakke, i sol og varme – god udsigt og i godt selskab!
@ Winnie. Jeg føler ihvertfald først lykken når jeg står på bjergets top. Kampen er ikke lystfuld eller specielt lykkelig. Men sejren er sød.
@ Line. Lykken er at være i gode hænder ;-)
Jeg tror at det for mig handler om at være lidt i tvivl. Hvis jeg på forhånd ved jeg når bjergets top, uden at skulle arbejde eller “kæmpe” for det, er det på en måde allerede kedeligt inden jeg går i gang. Men hvis jeg er lidt i tvivl om min fysik og vilje har føre mig i mål, er overvindelsen og “sejrs følelsen” betragteligt større.
//Winnie