Dyd eller dårlig vane?

Einstein og jeg – vi de nysgerrige. Vi er i samme båd (måske vi skulle oprette en Facebook gruppe), selvom jeg nok har en mistanke om, at det var nogle andre ting, der optændte Alberts nysgerrighed. Det er ihvertfald ikke så meget atomfysik, relativitet og den slags jeg er nysgerrig efter at opklare.
Jeg er nysgerrig på mennesker, iagttager og (over)fortolker deres færden, lytter og undrer mig over hvorfor de gør som de gør, på sikker afstand og i direkte interaktion.
Jeg synes det er fantastisk fascinerende at folk er forskellige fra mig… og lidt skræmmende og nogen gange meget irriterende, grænsende til det uacceptable. Men altid spændende.

Hvorfor er man nysgerrig? er det appetit på verden, er det indlevelse og engagement, er det kedsomhed og leven sine egne fantasier ud ved at se andre skabe sig? Jeg kender dem, der vil sige at hvis man er meget nysgerrig, har man for travlt med at være ude i verden fremfor at være sig selv.

Med nysgerrighed og flid kan man komme langt. Men det siges jo også, at curiosity killed the cat.

Satisfaction brought it back.

…

Særlig tak til Musdyret.