Jeg har fået gen-antændt min passion for at tegne fugle.
Og det hele begyndte i denne omgang med, at en god ven skulle overraskes og opmundres med lidt fugl i julegave. Kombineret med investeringen i den dejligste bog om Extraordinary chickens i New York. Kombineret med at jeg for første gang har kastet mig seriøst over akvarel mediet. Hele julen har stået i hanernes tegn.
Og ægget falder ikke langt fra hønen: Julius ‘efterfugler’ og har også malet haner i flere dage nu.
Forlæg fra bogen om fantastiske fjerkræ, min hane og Julius’ version
PS. Apropos chickens, foxes, cocks and roosters:
Jeg ønsker mig en høne/hane i fødselsdagsgave, de er simpelthen for seje, må eje sådan en ;-)
Kære ven. Hvad du ønsker skal du få :-) Glæder mig til at se dig snart.