Hvis du går ud nu
Hvis du går ud nu
så går min verden under
Hvis verden går under
så må du gå med
Hvis du går med mig
så må vi gå for altid
Åben din dør
her er ikke mere at gøre
Der er ikke noget i morgen
der er kun den tid der gik
og så alt det vi kan miste
på et øjeblik
Det finns som smärta som växer in
In i den väv som är ens liv
Å det finns studer av ljus och glädje
Mod och närhet, mjuka hjärtan
Älskning det är vi
Allt som vi har
Är stunder som den här
Några stunder som den här
Håll om mig
Allt som vi har
Är stunder som den här
Några stunder som den här
Det är vi två som går här nu
I en stad där minnen trängs
Där bord och stolar börjar fällas ihop
Och där dom tusen ljusen tänds
Bo Kaspers Orkester
Jeg siger det ikke til nogen, men jeg kan altså godt lide Anne Linnet.
I torsdags til spinning, fik denne tekst mig til at smile og tro. Tro på det. At det findes derude.
Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig,
pludselig stod du der i mængden, og smilede til mig.
Ja, alle folk ka´ se det straks, du er så smuk og dejlig
Dine øjne skinner, du må hel’re passe på.
Ja pas på at ilden i mig ikke bliver tændt,
vi ku´ begge to meget let blive forbrændt.
Men det er ikke let, for du er så smuk og dejlig
Dine øjne skinner, ta´ og kig den anden vej.
…
Marianne – jeg kender alt til det. Der er mange ting jeg kun fortæller her på bloggen ;-)
Og ‘Smuk og dejlig’ ER en fantastisk sang som jeg holder meget af. (Anne Linnet kan dog nemt blive ligelidt for meget for mig – til genæld indrømmer jeg at jeg hører Giro 413 med stor fornøjelse) Og ja tro skal der til.