Gryende bevidsthed om ejendomsrettens ukrænkelighed i en skøn blanding med lige dele trang til at tilfredsstille sine behov asap, proportionsforvrængning og manglende voksenkompetencer som situations fornemmelse resulterer i: krampagtige situationer, hvor man desperat klamrer sig til eller på korporlig vis tilkæmper sig den eftertragtede genstand (= som regel altid det sidemanden sidder og roder med, uanset hvad det er) akkompagneret af ordene, der ikke kan misforstås – MIN MIN MIN. Efterspillet er endten tilfreds og stilfærdig leg eller den dramatiske hulken karakteristisk for den forsmåede part. Det er ikke spil for galleriet og krokodilletårer, men ramme alvor – hver gang, mange gange om dagen.
Det er det store følelsesregister, der er i spil, når man er halvandet år og igang med at lære sociale spilleregler.