Glimtvis:
I heden: nætter i feltseng under parasol på terrassen,
må gøre det ud for teltturen
der forsvandt i pengenød, truslen om skoldkopper
og til sidst skyllede væk i regnvejr.
På provianteringstogt i nabolandet,
et grotesk scenarie udspiller sig:
afgiftsmætte danskere flår øl af hylden
så hurtigt som Kai Uwe og Otto D kan magte at køre dem frem.
Bilen hænger tungt på vejen, men ingen skal gå tørstige fra havefesten.
Gardenparty: bager brød og kage, slæber øl og vin, telte og haveborde, plastikkrus og musik ad libitum. Dagen oprandt med tørt vejr, venner og familie.
Overnattende gæster er de rigtige venner.
kan ej købes for penge, rigtige venner, kan ej købes for guld.
Dagen-derpå varighed: en uge,
tempoet i laveste gear og vi kiggede ud på regnen.
Sluttede sommeren med grandiøs energiudladning
da det tochiffrede rockband
gav den med højstemt fællessang
multimedieshow med indbygget velgørendeheds sms
og underholdning for alle pengene.
Natkørsel gennem landet tilbage til hverdagen.