En skytsengel, en femme fatale, en meget mor-agtig-type. Kan det være en og samme person. Åbenbart. Alle udsagnene overraskede mig lige meget. Og tænk at blive set på måder, man ikke selv har fantasi til opdrive. Der er masser af blinde vinkler.

Den med femme fatale fik mig omkuld af grin – i en hel uge. Den var så langt fra mit eget kendte område, at det var utrolig grinagtigt og på en underlig vis også en smule smigrende:

En femme fatale er karakteriseret ved at bruge sex som våben og vej til at opnå, hvad hun vil have – gerninger som for det meste er af den kriminelle slags.

Nej vel. Ikke ligefrem spot-on.

—

Spekulerer fortsat over hvordan man finder vej rundt i spejlinger, projektioner og feedback fra omverdenen. Og hvordan man sorterer i det man skal tage til sig, tage hensyn til eller holde ud i strakt arm.

Joharis vindue

I et trygt og tillidsfuldt forhold åbnes portene gradvist for flere facetter og ansigter. Man vover sig ud og står som den man er – på godt og ondt.

Min kloge ven nævnte forleden, at han nu havde set mig græde flere gange, men aldrig set min vrede. Og netop der må jeg erkende, at fordi vrede for mig (desværre) er en meget farlig, forbudt og fordømt følelse, så lufter jeg den yderst sjældent. Men den er der. Den dag jeg viser dig vreden, så har du min fulde tillid.

Update: Og nej, kloge ven, det betyder ikke, som du nævnte, at du har carte blanche til at skabe dig uhæmmet, fordi jeg alligevel ikke bliver vred på dig.