Stressniveauet stiger, der er 1000 ting at tænke på, huske på og holde styr på. Jeg ved godt, at jeg aspirerer til en tudekiks, men der ER altså en mundfuld at pakke og flytte sit habengut, passe to rollinger (børnehaven holder sommerferie) og shine et hus fra 1877 op (der ikke har været sat istand siden 1978) – hele tre ting på en gang. Heldigvis er vi omgivet af folk, der er ivrige for at hjælpe med at være doozere eller babysittere, ellers ved jeg da ikke, hvor vi endte henne. Alligevel har jeg fået noget uforklarligt udslæt, og jeg er tilbøjelig til at tro, at det skyldes den uoverskuelige situation, vi er igang med at navigere os igennem. Det klør og ser grimt ud.