Min far fortæller: ‘Når tordenvejret rasede, så gik min bedstefar i Fårup ned i stuen, samlede børnene omkring sig og fandt skøderne frem’ De største værdier og det uerstattelige sikres.
Natten mellem fredag og lørdag brændte det i huset, hvor jeg bor, og jeg blev banket op og fik to fortumlede minutter til at overveje, hvilke ejendele jeg ville bjerge ud af min lejlighed. Og faktisk har jeg tit tænkt over, hvad der var vigtigst at få med sig, når tiden er knap til at redde, hvad reddes kan. Jeg var derfor ikke i tvivl.
Så der stod jeg så på gaden kun iført nattøj, min gule frakke og de røde støvler, med min computer, backup disk m fotos og mit barndoms fotoalbum under armen.
Det var voldsomt, og en stor forskrækkelse, men vi var heldige. Alle blev reddet ud, ilden fik ikke lov at brede sig fra den lejlighed der nedbrændte, og mine børn var hos deres far.
Der er nok at være taknemmelig for. Men med lynets hast kan livet blive sat i perspektiv – både hvem og hvad man er glad for, men også hvor hurtigt, det hele kan forsvinde.
Hvad tager du med, hvis det brænder på?
En nat i november
Dagen derpå.
min bærbare og høvlbænken
Ha! Den legendariske høvlbænk. Pas på du ikke rammer en barndmand, når du bakser den ud ad vinduet…
Sikke en gyser. Tror bare, jeg ville tage mit gode tøj og gå.
Hvor dramatisk… Jeg er som dig, computer(e), ekstern harddisk og fotoalbums – der er bare så mange og på loftet med, at det måske kunne blive et problem… Ville dog først tage AH og Milen under armen, de er dog trods alt det vigtigste i mit liv liv.
@ Uffe Mit gode tøj, det går ikke, jeg har alt for meget godt tøj, så ender jeg bare med at brænde inde, mens jeg overvejer.
@ Musdyr Meget dramatisk og også ret uhyggeligt. Og hvis Julius og Sigurd havde været hjemme, havde jeg selvfølgelig først og fremmest sørget for dem.
Sikke en skræmmende oplevelse, det er min største skræk, håber du er ok?
Ville gøre det samme, ungerne, den bærbare, harddisken og mine fotoalbums.
@ Grønlandsposten Når ens hjem brænder starter åbenbart en slags ur-frygt, der er mere dyb og instinktiv – ligesom når man er bange for slanger selvom man aldrig har mødt en.
Om jeg er ok (hvad vil det egentlig sige…), tja tjo det er jeg, men jeg har brugt flere dage på at slippe chokket ud af kroppen, for jeg blev virkelig bange.