‘Er der noget i?’ ‘Nej, den er fuld af tom.’ Sådan skulle jeg angiveligt – som barn – have udtryk mig om det indholdsløse. Det var også mig, der ikke kaldte det at slukke for lyset, men at tænde for mørket.
Tom, tomhed, tømt. Slukket, lukket og mørkt.
Nu er den gamle lejlighed tømt, rengjort, opgjort og nulstillet. Afskedsprocessen er igang. Fyldt med sentimentalitet, der oser ud af de gode minder. Nu er det forfra, et rent, nyt, hvidt stykke papir at starte på, at bygge op igen. Vores nye sted er et godt udgangspunkt.
…
Jeg er også tom og nulstillet. Her er stille. Forfra og om igen.
Sorg er hjemløs kærlighed.
Det her håbefulde citat tåler gentagelse:
There is a crack in everything
That’s how the light gets in.
Leonard Cohen – Anthem
Tror det er godt at det er fuld af tom, at tømme de fysiske rammer for betydning og tage det med – sammen med allle de gode minder. At sige rigtigt farvel, så man ikke har underlige rester og får placeret betydning udenfor i stedet for at tage det hjem=ind og med videre.
Skrev først held og lykke, men det ser ikke rigtigt ud..
Tror og håber lykken vil fylde det nye sted og dig.
Og det har ikke noget med held at gøre.
Forfra igen; kan man det? Som om du er den samme og intet er forandret eller forbedret, lært og levet – i en betydningsfuld mellemtid. Nærmere; Derfra og videre..
(undskyld jeg blander mig i sproget, blev rørt over tekst og billeder – og skriver opgave med reference til Lakoff og johnsons metaphors we live by..)
Jeg håber også jeg lykken kommer til at fylde igen, både mig og de nye rum. Det ved jeg den gør. Og jeg tror du har ret, det har intet med held at gøre, men nok nærmere at se og sætte pris på lykken i øjeblikket.
Og i det øjeblik hvor jeg skrev dette indlæg var jeg overmandet af sorg og mismod, og det er reflekteret i ordene, fordi jeg følte mig banket tilbage til stenalderen, men du har ret, herfra og videre. Klogere og mange erfaringer rigere. Ja erfaringer er vel tabets rigdom, og smerten i tabet er vel også visheden om at man er i stand til at elske.
Metafors we live by – det har vi været omkring før. Meget spændende.