Smilla siger:
Forelskelser er stærkt overvurderede. Forelskelser består af 45 procents frygt for ikke at blive accepteret, og af 45 procent manisk forhåbning om, at netop denne gang vil denne frygt blive gjort til skamme, og af beskedne ti procents fornemmelse for kærlighedens mulighed.
Jeg bliver ikke forelsket mere. Ligesom jeg ikke rammes af forårssyge.
Men enhver kan selvfølgelig blive overfaldet af kærligheden.
Frøken Smillas fornemmelse for sne – Peter Høeg
Status pt: Jeg har mest lyst til at gemme mig, at hvile i en rolig og besværfri zone. Langt væk fra orkanens øje, forelskelse, drama, store følelser, svigt, skuffelser og kriser. Jeg kan næsten ikke tage mere uheld, uordenlighed og rod.
Frozen here on the ladder of my life
Don’t let the sun go down on me – Elton John
Men lur mig om ikke min skæbne bare flytter med – jeg forestiller mig, at forsøger jeg at gemme mig for de dramaer, der venter mig, så finder de mig, der hvor jeg står med hovedet i busken og prøver at dukke mig … og ud af ingenting kommer ingen ting -> og jeg vil ikke have ingenting. Så nu sætter jeg mig i bevægelse og går ud af den vej, der baner sig, så kunne det jo være at man bliver overfaldet af noget godt og spændende …
PS. Jeg er tæt på at udnævne Kung Fu Panda til en af mine yndlingsfilm.
Hvis ikke man blev grebet af forelskelsens fantastiske og forfærdelige vanvid, var der nogle oplevelser, eventyr og kriser man aldrig ville have oplevet. Hvis fornuften styrede ville valget af partner være noget helt andet. For de fleste.
En gammel ven sagde, at forelskelse og kærlighed er de eneste steder man virkelig får mulighed for at lære nogle mennesker at kende, som er helt forskellige fra en selv, et sted hvor man overskrider det konfortable og nemme. De fleste vælger venner der ligner en selv, har samme grundsyn, uddannelse, politiske holdning, interesser – selvom nogle venskaber kan starte som en miniforelskelse i noget spændende anderledes. Vi bevæger os sjældent ud over det sikre, undtagen med sære familiemedlemmer som vi er bundet til i kærlighed eller netop i en forelskelse, måske i en man ellers tvivlsomt ville vælge. Bagsiden er så at man ikke aner hvordan det går – man har ikke samme referencer eller kultur, måske ikke samme sprog, så man kan ikke engang snakke om det. Hvad sker der når så det lysserøde skær fortager sig, nogle går i panik og flygter, angst og gamle historier blander sig, andre bliver stående, for man er trods alle forskelle blevet hinanden for kære. Måske lykkes det i 10 % af forelskelserne.. meget svært at gennemskue hvad der skal til, hvad der holder og hvornår det går op. det er ud over enhver form for logik..
også ovenfor! Kan også godt lige pandaen, synes det er en perle mellem en skov af forfærdelige tegnefilm. En vis og humoristisk fortælling om skæbnen og at blive sig selv, skabe sig selv. Med lidt kinesisk visdomsord til hjælp. At møde det man forsøger at undgå. Synes jeg kender det fra mig selv. Når jeg har forsøgt at komme udenom besvær og konfrontation, for ikke at såre eller blive såret, så kommer det tifold igen. Synes heldigvis også det gælder de gode ting, kærlighed og forelskelse..
Håber du kan skabe et refugium hvor du kan hvile ud og blive optrænet til dragekriger. Klar til næste angreb..
Metaphors we live by : jeg forsøger at tænke på mig selv som skattejæger fremfor kriger ;-) dragekriger til angreb :-)
Jeg tror at forelskelse er en åbning, hvor man har chancen for at udvikle sig, udnytte et nyt potentiale, som ligger latent og venter. Jeg tror Smilla er lidt kynisk, det er hun jo også ‘kendt’ for, men jeg tror hun har ret, men at hun reducerer begrebet kraftigt.
Jeg vil ikke undvære forelskelsens vanvid, det er så spændende, men også angstprovokerende. Målet er jo at ende med at turde elske den anden, hvis tingene går op, (som du udtrykker det), og det er virkelig ‘a leap of faith’…
Eller bestemme sig for at blive ved med at elske hinanden selvom det ikke går op? Tror der er mere vilje i det end vi synes er romantask.
Kan rigtig godt lide din metafor – skattejæger..
Og at se det som en åbning..