Jeg har et svagt punkt, som jeg forsøger at lade være med at give efter for alt for tit: Kage. Men jeg har nu udtænkt forskellige planer, der går ud på at få afløb for – noget af – min trang her i cyberspace.
Her kommer første fase:
Faldt over en herlig antikvarisk bog: 21 kaffeborde – med undertitlen: 100 lækre kageopskrifter. Fra en serie der hedder Husmoderbiblioteket. År 1962. Oprindelig pris angivet med blyant: 5.90,-
Jeg vil løbende bringe uddrag fra dette pragtværk.
Billedtekst: Kagebord 1. Kaffebord foran pejsen. God, stærk kaffe serveres i morsomme kopper. På bordet står nøddegifler, mazarinkager, frugtbrød og chokoladetrøffelkage.
Morsomme kopper!!! Kan ikke helt finde ud af hvem af kagerne, der er hvem.