Når man bevæger sig i periferien af valget (jeg har end ikke set en valgplakat) så synes det som om partierne pløjer Billedbladene gennem for at finde kandidater. Og de har fine mærkesager:
Set på Politiken.dk:
Paula Larrain:
»Jeg vil gerne fremme vores danske værdier, som får os til at hænge sammen. Det ligger mig også i sinde at få genindført morgensang i folkeskolen. Det er et godt sted at starte med de danske værdier«, sagde hun.
Elsker at synge
Hun sang ikke selv morgensang i skolen.
»Men jeg elsker at synge. Og min søn går i en skole, hvor de synger morgensang, og det er en gave at få«, sagde hun.
Hun vil gerne have et sangpensum med digtere som Brorson, Ingemann, Grundtvig, Kim Larsen og Kaj Normann Andersen. Det er også i orden, hvis skolebørnene synger udenlandske sange af for eksempel Beatles og Nik og Jay, sagde den nyslåede konservative kandidat.
…
Godt så. Nik og Jay til morgensang. Mon det bliver en succes – i skolen og i Paulas politiske karriere. Eller i forhold til De konservatives mandater…
AK…
Hørt
Nik og Jay til morgensang, så får de også dækket seksualundervisningen, når de skal forklare: Boing, boing!