Min rose er mere betydningsfuld end jer alle sammen, fordi det er den jeg har vandet… Fordi det er den jeg har hørt beklage sig eller småprale, ja undertiden endog tie. Fordi det er min rose.

Og han gik tilbage til ræven:

‘Farvel’ sagde han

‘Farvel’ sagde ræven,’ og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.’

‘Det er den tid, du har spildt på rosen, der gør den betydningsfuld’

Den lille prins – Antoine de Saint-Exupéry

…

Jeg har genlæst Den lille Prins på opfordring af en meget klog og kær veninde, der mente den kunne tilføre nogle perspektiver til de tanker jeg kredser om i disse uger/måneder/år: om at opbygge nære relationer, åbne sig for kærligheden i alle dens former, og hvad omsorg mellem mennesker betyder.

Ræven har jo bedt Den lille prins om at tæmme sig, for at de kan knytte bånd og komme til at få brug for hinanden, fordi de så dermed betyder noget for hinanden. Og pludselig indser Prinsen, hvorfor hans egen rose hjemme på planeten er noget særligt for ham. Og hvorfor ræven er det.

Det er sket umærkeligt uden han har opdaget det ud af bevægelsen hen mod hinanden, ud af omsorgen.

Og det er så smukt og opbyggeligt.

…

Jeg er  blevet passet, passet på, plejet og lyttet til,  og har selv passet og plejet. Og med et står man så med et bånd mellem sig. Med alt hvad det indebærer af glæde, smerte og bekymringer.

‘Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt’ sagde ræven.

A Chinese proverb says an invisible red thread connects those destined to meet, despite the time, the place, despite the circumstances. The thread can be tightened or tangled, but never be broken