Jeg har min egen lille hær af kvindelige krigere. Power kvinderne i mit liv, der træder til når der skal snakkes, festes, cykles, rejses, grines, og når det brænder på. Og det kan godt lyde lidt skræmmende at kalde os krigere, men det er det ikke, for vi går altid i kamp i en god sags tjeneste – vi kæmper for det gode liv og kærligheden. Den ægte af slagsen. Den kompromisløse og passionerede. Og vi skyer ingen lovlige midler på dette togt.
Mine veninder: Jeanne, Lene, Lone (intet billede gjorde fyldest, hun er repræsenteret ved sit eksil-lands flag), Charlotte, Anne Mette, Camilla, Christel (i farve-cyklotronen), Line, Eline (kigger efter en nattergal) og Hanne (også kaldet Lilla – her med ny-erhvervet mc-kørekort).
I er en fantastisk buket. Dette er en hyldest til Jer. Tak.
Min army of open arms:
Hvor er du sød. Og skøn. Tak for op og ned. Begge veje beriger!
ILM <3
Jeg er overvældet! Hvilken ære Solstråle. Og tak for alle de gule solstrejf :-)
Tusind tak. Og selv årsag.
Er meget stolt af at være i så godt selskab.
Overvældet, ja det er jeg også – af mit held ;-)
Kærlighed kan man ikke få for meget af :-)
Er dybt rørt, inderligt glad og taknemmelig og meget enig i ovenstående <3 Kram
PS: Amazonerne er et skønt billede og aner et Marlenesisk ordspil over ama og zonerne. Smukt! Tak! :)
Nå ja og så indianer elementet naturligvis! Ej at foragte :)
Er meget stolt og glad for at være en del af din personlige lille hær. Og kan kun gengælde det, ved at sige at du bestemt også er en af mine krigere og at mit liv ville være lidt mere gråt uden dig i det :-)
Velbekomme :-)
Og gråt skal livet nemlig ikke være for tit :-) – det er en god ambition…