Nu er det ved at være et års tid siden (har glemt nøjagtig hvornår det var, regner ikke med det skal markeres) jeg fik mit livs jobafslag. Husker hvordan jeg traskede tom rundt og rundt i botanisk have med Sigurd i vognen og stirrede på vraget af en karriere, der aldrig kom fra havn.
Selvom skuden nu er vendt mod andre destinationer, og det blev starten på et andet liv, så gnaver skuffelsen stadig engang imellem. Det ville nok være sundt at få skreget det helt ud af systemet, evt. mens dem der ikke ville have mig hører på det.
Ja, findes der ikke et dåseskrig, lidt ala dåselatter… Eller måske skal du bare optage det på bånd og sende det afsted… Eller også skal du bare skrige ud over de pragtfulde marker du har lige ved hånden og så bare lade som om de er i nærheden, dem vi ved nok… Mhhh, men skrig er altid godt, det renser:-)
Dåseskrig! Det var egentlig en ret god idé, det skulle du tage patent på.
Jeg tror jeg sender dig et dåseknus.