I fredags drog husbond og jeg i biografen for at genoplive en af mine gamle flammer: Indiana Jones. Jeg har i fordums tid haft et yderst passioneret forhold til den modige arkæolog. Her er tale om at memorere og fremsige replikker og klæde sig ud i Indy-kostume, når chancen bød sig.
Min dom over nummer fire i rækken er desværre nedslående. Der var momenter, der levede op til standarten i etteren og treeren. Men jeg er lige på nippet til at oprette en gruppe på Facebook (hvis den ikke allerede eksisterer), så sympatisører kan mødes og erklære: Aliens ud af Indiana Jones.
Og der var for meget action, og hende russeren var da for overdrevent stereotyp-kvindelig-hårdkogt-russer, at var direkte latterligt. Hun manglede bare lige vorten!
Ja, Aliens ud af Indy-film, den gruppe er jeg med på…
Fantastisk lovende start i den gamle I.Jones-stil, men meget trist og hollywoodiansk overdreven slutning. MEGET skuffende, øv!!!
Nej den der sødsuppe slutning med pensionist bryllup – far, mor og barn reunion, det gi’r jeg ikke meget for. Kort sagt: plat.
Her i familien var vi heller ikke så begejstrede for køleskabsstuntet. Det får overlevelsen af en A-bombe sprængning til at virke som en leg. Com’on.
Jeg ville næsten overveje at melde mig ind i Facebook.
Ud over det alienspjat, så var der ikke nok rejsen rundt i verden og finde spor som skulle løses. Her var det ½ sekunds overvejen og så videre.
Næhhh nej det var yderst skuffende.