Der er intet som en jobsamtale, der kan sætte alting i stå. Fra indkaldelsen tikker ind, til dagen oprinder og afslaget kommer – er hverdagen på pause. Kl. 11.30 startede tiden igen, og jobsituationen er nulstillet endnu engang.
Uden dem til at sætte tingene i perspektiv, havde jeg kastet håndklædet i ringen:
Ja, de er sgu nogle dejlige drenge (alle tre ;-) Godt de er der og godt at de har dig, søde Marlene.
Tak for postkortet, søde selv.
Øv. Hvor snyd! Vi glæder os til at se jer alle 4 i morgen.