Er det godt eller dårligt at holde sig indenfor stregerne? Det afhænger vel af situationen…

Julius talte i dag med stolthed om sine tegnefærdigheder: ‘Se mor, jeg kan tegne indenfor stregerne. Det har du lært mig mor.’
Og der var naturligvis fuld anerkendelse af hans fremskridt. Ikke mindst fordi han har ønsket sig rent motorisk at mestre den præcision. Simpelthen at kunne det. Men jeg så også kedelige konventioners indtog i udviklingen. Den naturlige kreativitet presset af trangen til konformitet. Selvfølgelig vil han gerne kunne tegne pænt indenfor stregerne og tegne noget der ligner, for det har han jo lært er målet for anstrengelserne.
Hvor ironisk er det ikke, at man senere i livet kan bruge alle kræfter på at komme tilbage til den tilstand, han er ved at forlade. Det kan nærmest være en udfordring, at tegne udenfor stregerne i malebogen.

Uden sammenligning iøvrigt – og dog alligevel:
I Sex and the City filmen diskuterer tøserne, hvor tit det er normalt at have sex i et parforhold. Men fordi Charlottes lille datter er til stede, kalder de det at tegne/farvelægge. Carrie vil ikke ud med, hvor tit hun og Mr. Big farvelægger, men afslører dog, at når Mr. Big farvelægger, så holder han sig aldrig indenfor stregerne…