Mig: ‘Ikke endnu, min dreng, ikke endnu… Ikke for dig ihvertfald.’
Sigurd: ‘Mor, har alle en fortid?’
Mig: ‘Ja. Fortid er det, der er sket’
Vi snakker ikke om den samme virkelighed, heldigvis for det. Men det er sjovt når virkelighederne mødes og kan kombineres.
Lige nu, vi er her, lørdag formiddag, og vi var her i uge 17, :
Ellers har uge 17 drejet sig omkring:
Glæde, bevægelse og de særlige øjeblikke – med en helt særlig ven
Solskin fra værelse med udsigt
Lykken er gule sko. Lykken er at dele sin passion.
Westminster Abbey i det store auditorie. Det store i det små. Fremtiden forude.
…
Mit liv har slået adskillige kolbøtter de sidste måneder, men jeg er – foreløbig – landet på fødderne. Og samler ikke sammen til flere omvæltninger lige i øjeblikket. Og bekymrer mig så lidt som muligt med fremtiden.
Der pustes ud, ryddes op, lægges sammen, glattes ud, tænkes efter. Og der hygges igennem. Endelig en fase uden panik og rastløshed.
Lykken er gul og en god snak.
Uge 17 ser nu ganske hyggelig ud. Jeg kan lide biller og bordet, der viser der er liv og glade dage.
Ånd ind og ud, og mærk livet. Det er nu ganske dejligt.
At være i tiden – tjaaa. Josephine er for øjeblikket(med egne ord) lige midt i “mellemtiden” – det må da være den bedste tid.
/Winnie