Lethed. Nydes i nuets ferie-mode:
Letheden er boblende og frisk.
Ulidelig let er det enkelte menneskeliv – let som en fjer, som svævende støv, som det der er borte i morgen
Milan Kundera ‘Tilværelsens ulidelige lethed’
Kundera skrev om den ulidelige lethed i 1983, som jo nok er noget andet end boblende let livsglæde. Ifølge een tolkning, så handler bogen om angsten for valget. Om ikke at turde alvoren i livet og ansvaret ved at vælge noget positivt og 100% til. Når man ikke tager livet alvorligt bliver det ulideligt let.
Betyder det mon, at vi har behov for tyngde? For dualiteten, for kontrasterne, årstidernes skiften, for at vide hvad der er skidt for at sætte pris på det gode liv.
En frygt for valget, og dermed fravalget, der er så altoverskyggende, at det ender med at være valget, der tager personerne i stedet for det omvendte.
Er der noget værre end at leve livet i dilemmaerne?
Mig – jeg holder bare en velfortjent pause og nyder den styrke, ro og glæde, der netop ligger i at træffe de rigtige valg. Den lethed der findes der, hvor man stoler på at man kan, vil og tør.
Alvoren, besværlighederne, hverdagen og valgene verder tilbage lige om lidt. Når ferie-nuet er ovre. Det er ikke ulideligt. Det er livsbekræftende.
Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.
Piet Hein
“…nyder den styrke, ro og glæde, der netop ligger i at træffe de rigtige valg…” Kloge Marlene – jeg tror du har fat i den lange ende her. Det næste bliver at acceptere, at selv om vi gerne vil, så træffer vi ikke altid de rigtige valg. Jeg tror og håber at friheden er at ville gøre det rigtige, men rumme og favne sig selv og andre, når vi ikke gør det – så tror jeg livet bliver lettere uden at blive ulideligt.
“Secular freedom is having to do what you want to do. Religious freedom is wanting to do what you have to do” Richard Rohr (Franziskaner munk)
Jeg synes ikke det er nemt at vælge at gøre det jeg skal / det rigtige og det er heller ikke nemt at rumme mig selv, når jeg ikke gør det – for slet ikke at tale om at rumme andre – når de rammer så langt fra det optimale. Men jeg øver mig og så tror jeg, at jeg er godt på vej…
Mennesker er i grunden gode…men hvorfor er de det så ikke?
Jeg tror på at så længe intentionen er god og fra hjertet er det godt, også selvom udfaldet ikke altid er det, for det er det ved Gud ikke altid! Men jeg tror jo også på karma, nemesis and shit :)
Tilværelsens ulidelige lethed? En fortælling om Thomas, neurokirurg, libertiner og romantisk elsker – der synes kærligheden er en tung byrde at bære – does it ring a bell?
//Winnie
Mit indlæg stak i mange retninger og det er sjovt at læse, hvilke ting I kommenterer på. Jeg får også kommentarer mundtligt og direkte i min mailbox, der illustrerer mangfoldigheden og alle de måder folk bliver inspirerede og forstår forskelligt.
@ Christian ‘Det næste bliver at acceptere, at selv om vi gerne vil, så træffer vi ikke altid de rigtige valg.’ skriver du. Enig, den er svær, det er absolut også min oplevelse at det da mildt sagt hverken er særlig nemt at træffe de rigtige valg, eller nemt at holde sig selv ud når man gør ‘det forkerte’ – det er rædselsfuldt. (Og jeg skal være den første til at indrømme at det tit er her mit selvpineri sætter ind)
Og al den tvivl og spekuleren man får oveni hatten. Og man skal jo kende sig selv ret godt for at træffe de rigtige valg. I teorien vil jeg hellere træffe et forkert valg end at blive i dilemmaet – ulideligheden, i praksis er det bare ikke så nemt og enkelt, er min oplevelse. For mig ligger lykken nok også i at vide med mig selv at jeg bliver modigere og modigere til at blive i processen – at bære det der bevidsthedsniveau, der skal til, ikke altid at flygte eller gemme mig for mig selv, mine følelser og mit valg. Og det er i sig selv befriende. Nemt er det ikke, men det føles fedt når det lykkes. Vished er en sjælden fugl…
@Winnie – Nu er det blevet sent og jeg har været i Legoland hele dagen, så jeg må indrømme at jeg ikke lige er med på hvilken klokke af genkendelse der skal ringe ifht. Thomas, der lider af uligelig lethed?
Jeg tror også på karma, mere end noget andet. Og jeg forbeholder mig ret til at kæmpe for den naive indstilling til at mennesker er gode og vil hinanden det bedste. Men det betyder også at jeg bliver chokeret gang på gang – det jeg synes er godt, er langt fra altid det samme, som andre synes er godt. Det er okay. Nærmest spændende.
Det lyder rigtig godt med den velfortjente pause og letheden, det er stort, det du beskriver det fører med. Kender fornemmelsen, det er noget af det bedste jeg ved, momenter af lethed, hvor verden hænger sammen. Nyder jeres refleksioner over valget, de rigtige og forkerte og den evige øvelse jeg også synes det er. Min mand siger, at det er meget få valg vi har i virkeligheden, vi skal gøre det rigtige, som regel ved vi hvad det er, men konsekvenserne kan være uoverskuelige, prisen høj, så vi tøver, forvirrer os, frygter, udsætter, håber..
Tænker videre. Hvor meget frihed har vi til at vælge..
Hænger det sammen med behov, så er der måske ikke så meget at gøre, hvis man vil være tilfreds..
Hvordan har du fået dig selv i LEGO?
Det kunne jeg også godt tænke mig..
@Line Din mand er jo særdeles klog, måske den skarpeste jeg har mødt, meget interessant det der med at vi kun har meget få valg, men også at vi kun har dem hvis vi tør. Og ikke strider mod vores behov for at blive tilfredse.
Spørgsmålet er så hvor mange måder vi kan være tilfredse på…
En anden klog mand har henledt min opmærksomhed på at frihed kun findes når man ikke har mere at tabe.
Min lego figur fulgte med Autocamper-æsken, jeg findes også i en privatfly-æske. Jeg har haft den i årevis. Jeg tror Winnie researcher lidt på om der findes en lego-Line. Jeg har ihvertfald set en med den vildeste afro-frits.
Har tænkt meget over det med at frihed er, når man ikke har mere at tabe. Er kommet frem til at jeg er helt og aldeles uenig. Alt det man frygter at tabe, peger på det man holder af og er bundet til følelsesmæssigt. Alt det der betyder noget for en. Hvis jeg ikke holdt af noget eller var bundet til noget her i mit liv i Århus, så havde jeg frihed til at rejse til Mexico i morgen. Men så havde jeg ikke mit barn, min mand, mine venner, mit arbejde, min bolig, min familie, alt det der betyder noget for mig. Det er for mig ikke noget negativt at stå ved sin afhængighed, det er først der man begynder at være fri. Hvis jeg så brændende ønskede at komme til Mexico og så alle mine bånd som ufrihed der forhindre mig i at gøre det jeg ville ønske, så skulle jeg se lidt nærmere på mine bånd. På mine valg, på mine forpligtelser, på mine relationer.
Frihed er at stå ved sin afhængighed. At turde se på hvad man har af valg. At få det til at gå op. Det betyder ikke, at man ikke skal risikere noget, tage chancer eller kan være negativt bundet.
Hvis man ikke havde noget at miste, var man i sandhed fattig. Og skulle man fastholde den position, så skulle man hele tiden sørge for at alt var lige meget – ligemeget, ellers havde man jo igen noget at miste.
Tror den opfattelse af frihed kan give mening, ud af dyb hjertekval efter et tab, eller af tibetansk buddistisk tænkning, hvor man forsager kødet og den fysiske verden. Vi andre skal elske vores bånd! Jo mere vi står ved vores ufrihed, des friere bliver vi.
var ikke anonym med vilje!
Holder ferie fra min egen PC.
Jeg tror du har ret, livet var da først meningsløst, hvis vi ikke havde noget at miste.
Frihed for mig er at slippe frygten for forandring. Om ikke andet så blot et øjeblik. At vide at tabet kommer, men også visheden om at når en dør lukkes, så åbnes en anden. Frihed er at være taknemmelig. Frihed er at have alt at vinde.