Klik her og oplev den ægte kærlighed
Resten af tiden elsker jeg dem her:
Og tuder når jeg synger den her for dem:
Den gider de dog ikke altid høre. ‘Stop med den sang mor’ – Suk!!! verden er af lave, de gider heller ikke høre ‘Jens Vejmand’ mere…
Julius forsøger snarere at afdække, hvad jeg egentlig kan bruges til af seje ting:
Julius: ‘Mor kan du karate?’
Mor: ‘Øh, nej’
Julius: ‘Nå, hvornår sender de Clone wars på TV2, kan du ikke lige tjekke det på internettet?’
… Pyh, stadig nyttig.
Ja, internettet er man vel også forelsket i på en måde, en slags uendelig kærlighed… Men de der sønner er nu alligevel de bedste, hvad skulle man dog gøre uden dem :-)
Det er selvfølgelig slet ikke retfærdigt mod internettet at sammenligne de to slags kærlighed og ikke sandfærdigt at sætte sønnerne ind på anden pladsen ;-) Kærligheden til ens børn kan jo ikke rigtig forklares som andet end evig og altomfavnende, til gengæld kan man slukke for internettet, hvis det bliver for meget ;-)