I forhold til putte-rutiner hersker der her i familien milimeterdemokrati, og det er sædvanligvis ikke til forhandling at det er skiftevis mor og far, der er in charge. Uanset hvem der står for tur, er det imidlertid den anden, der netop idag er favorit til jobbet. Sådan er åbenbart det spirende forældreoprørs logik. Der går ikke en dag uden togtrækkeri og test af forældrenes standhaftighed.
Julius: ‘Far, du må putte mig i går’
Der er stadig lidt at arbejde med før begreberne idag, i går og imorgen er på plads. (jeg for mit vedkomende arbejder så lidt med at finde ud af om der skal være mellemrum efter i…)
Jeg har også lært at der skal være mellemrum… men man ved jo aldrig. Jeg staver som en brækket arm, kom derfor til at skrive ud til samtlige studerende på DKDS: “Bibliotekets hulemaksine mangler”, det har jeg hørt meget for sidenhen, for hvad er præcis en hulemaskine og hvad skal biblioteket med sådan en ;-)
P.S. Begrebet hulemaskine findes faktisk: nærmest et apparat hvori træskeer kan spændes efter at være blevet groft tilhugget med økse, og tengsel.
Så ved du det!
Det er i to ord; i dag, i morgen, i går.
Sådan er det også her hjemme, altså det med at det altid skal være den anden end den det så er.
En brækket arm, ja det må du nok sige Camilla. Mit brud er vist gået hen og blevet en permanent tilstand. Jeg har vist været omkring det før, men engang var jeg en topstaver, der fik 13 eller 11 i diktat. De tider er forbi og jeg er tiltagende usikker på selv de mest elementære og gængse stavemåder. Jeg håber ikke min gamle dansklærer læser her.
PS Kender godt fornemmelsen af, at man i det sidste glimt man får af sin fællesmail samtidig med at man trykker send, ser en stor fed stavefejl. Aaarghh kom tilbage…
(Det er det gode ved bloggen at man lige kan korrigere efterfølgende, hvis man ser smutter – det gør jeg tit)
Ups… nu gjorde jeg det igen, skrev hulemaksine og ikke hulemaskine… Ikke engang de forkert stavede ord kan jeg stave rigtigt… eller forkert… øøhhh, nu stopper jeg!
God weekend :-)