Tre måneder i børnehaven og Storebror har foretaget et kvantespring i sin udvikling. Fra dag et har han suget til sig som en knastør svamp: Sprog, motorik, leg og interesser alt er anderledes – nu er han en større dreng.

I over et år havde vi haft en cykel (med støttehjul) stående som vi forsøgte at anspore ham til at prøve kræfter med. Men som med alle ting vi foreslår, så må det modarbejdes med stor stædighed (uanset vores velmenende motiver) det kaldes vist forældreoprør. Efter en dag – EN dag! – i børnehaven indtog han cyklens verden med en målbevidsthed uden sammenligning, og han er nu en passioneret cykelmyg.

Vi står som måbende tilskuere på sidelinien og sender stolte blikke til hinanden. Han var simpelthen så klar til at avancere til next level. Kæmpe latent udviklingspotentiale – fantastisk.