Lørdag morgen og søndag morgen vågnede Junior hendholdsvis 5.58 og 6.15, og som a-menneske kan jeg i princippet ikke andet end bifalde den strategi, fordi den muliggør, at man får så uendelig meget ud af døgnet. Meeen alligevel… jeg går nu som regel ind for at trække den til 7.00, især i weekenden og især når man har gæster begge dage og ikke har passet sin sengetid, som et ordenligt a-menneske bør.

Hvad sker der så mandag morgen, hvor hverdagen genstartes og 7.00 er lige sent nok at begynde festlighederne, ja så sover han selvfølgelig til 7.30.

Iført slikkepind