Det viser sig nu, at vi faktisk bor ret tæt på hvor regnbuen ender. Et bevis fandtes på himlen i går:
Og i et lykkeligt øjeblik i dag:
Sigurd, der nu har brugt flere år på at blive fortrolig med cyklingens kunst, men har manglet troen på sagen, fik i dag færten af hvad der er så fedt ved at cykle -> fart og frihed.
Vi har lånt en trailer-cykel for at han kan komme med på de skoleparate børnehavebørns årlige cykeltur, da han ikke selv mestrer teknikken sikkert nok til at køre solo.
Anyway: spændt bagpå og pludselig oppe i tempo jublede han:
‘Mor, jeg giver den gas nu, kan du mærke, hvor uendeligt glad jeg er for den her cykeltur’
…
Uendelig glæde – det må være den skat, der er for enden af regnbuen. Jeg kan ikke forestille mig en større rigdom …
Hvor sødt altså….
Engang talte vi i kristendom om hvad lykke var og én af de gode elever sagde: “Lykkelig, det er når man er uendelig glad og det er nogen gange kun 10 sekunder…”. Godt I har fundet det gode sted.
Lykke til jer
Anette
Hvor er det fantastisk!!!!
@ Anette Ja længden af det lykkelige øjeblik varierer meget – det er intensiteten der betyder noget, tror jeg. Og tak skal du have. Håber det går godt hos Jer?
@Jebn Enig :-)