Sge.
Selet.
…
Er det ikke bare cute?
Børne-stavning er et begreb, jeg nu har stiftet bekendskab med. Når jeg kommer til at rette Julius i hans skriverier (man er jo fra den gamle skole…), får jeg straks at vide, at han godt må stave, som han synes, det lyder. Rullende øjne og et anstrengt: ‘MOOOR’ kommer ud af hans mund. Jeg er åbenbart håbløs.
(Men jeg er jo også i lære som forælder i den moderne folkeskole)
Håbløs er han til gengæld ikke. Han er ihærdig, for det meste – ikke for meget, ikke for lidt. Og samvittighedsfuld, nogle gange lidt for meget. Og videbegærlig – kan det overhovedet blive for meget? nej vel. Det er en fornøjelse.
Lektielæsning
Min store dreng første dag i første klasse – spændt på fremtiden.
Fantastisk! Store dreng. Har også lært børnestavning at kende, synes ideen er utrolig, men har også svært ved ikke at rette. Hvilken banebrydende pædagogisk tænkning; at støtte, opbakning og opmuntring gør det alene – ikke korrektion, rettelser, røde streger, skæld ud.
Jow men ska de da ik lære at stave rigtigt. Tja det kommer vel hen ad vejen.