Nu tænker du måske, at den overskrift hentyder til dele af min krop, og det kunne udemærket være tilfældet, da der er visse partier, der hænger mere løst end førhen. Men nej, der er tale om et lille opsamlingsheat med svar på et par spørgsmål stillet i kommentarerne:

Gav han frivilligt slip på sutten? (Storebror havde sutte-afskedsritual på tre års fødselsdagen)

Tja, frivilligt er jo så meget sagt. Over et halvt års tid havde vi varmet op til at tage afsked med sutten. Det var nok forældrene snarere end barnet, der skulle være parat. Vi havde pisket en stemning op om at: når du er tre år, så er det slut med sutten og så gik vi planken ud.
Det var hårdt den første aften (ikke mindst ovenpå tre dages fødselsdagsfester) hjertet snak i livet og moderen følte sig som den onde heks. Næste aften gik det lidt nemmere, og da ugen var omme var snakken om sutten reduceret til en nostagisk bemærkning. Selv ikke skoldkopper fik ham til at plage efter en sut. Det var nemmere end vi havde troet, især i betragtning af det nære forhold han har haft til sutten, fra han var fjorten dage gammel.

Hvordan har storebror modtaget lillebror?

Med mange kys. Han er glad for ham, men synes nok også han er lidt kedelig, for sådan en baby kan jo ikke lege. Og han har selvfølgelig ingen fornemmelse af, at han med tiden bliver en, man kan ‘bruge til noget’.

Men det er jo ikke sådan, at han ikke har reageret på det at blive storebror. Heldigvis ville jeg næsten sige, selvom det ikke altid er lige sjovt at være med til, for det er da mest naturligt, at man er frustreret over, at miste privilegier – fx. forældrenes udelte opmærksomhed. Nu må han nogle gange vente og det er nogle gange rigtig træls. Derfor protest: ‘Mor! Lillebror skal hen og ligge i barnevognen’ underforstået: så vi kan lege uforstyrret. Eller at sige han skal tisse i tide og utide, for så ved han, at jeg kaster alt hvad jeg har i hænderne inklusiv lillebror.
Men hans protester er svære at skelne fra det selvstædighedsprojekt, han har kørende, fordi han bare har den alder. Så omfanget af storebror-reaktioner kan ikke måles og ind imellem kommer frustrationen måske ud som dårligt humør, vrede eller tårer. Det har vi haft en del af.