Solskinsferie på Fur!
Første rigtige familieferie. Far, mor og sludre-chatol. Sidstnævnte havde fået lidt galt fat i det der med øens navn. Al vores snak om at skulle til Fur, har nok fået ham til at tænke sit. Men hvor er det komfur, de hele tiden snakker om.
Læg dertil, at han konstant afhører os i en uendelighed om: Hvor farmor og farfar, Emil fra Lønneberg, Emils far, ByggeBob, min stol, min sut, min bog, ambulancen, telten, stranden, papagøjen, færgen, osv. osv. osv. osv. osv. er henne? Hvis vi ikke lige svarer (fx. fordi vi allerede HAR svaret ti gange) ja så skruer man da bare op for volumen og al voksen-samtale må ophøre.
Men der var også kvalitets-voksen-tid, hvor vi uforstyrret af tv og internet har talt, spillet kort og læst bøger. Skøøøøønt.