Demens (fra latin de- (fra, væk fra) og mens (sind)) er en svækkelse af hjernens kognitive funktion ud over hvad man normalt forventer af svækkelse pga. alderdom.

Demens skyldes altid sygdom eller skader i hjernevævet og selvom høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, viser alderdomsforskningen, at flertallet af ældre mennesker bevarer deres kognitive funktioner og ikke bliver demente.

Vi har demens inde på livet i familien, og det er voldsomt, mærkeligt, trist og til tider krydret med pudsige oplevelser.
Det er svært, når de normale filtre falder og et ustyrligt temperament, eder og forbandelser vælter frem uden den sædvanlige censur.
Det er trist, når man får et glimt af håbløsheden, magtesløsheden og forvirringen, der hersker i den demente verden: Når den syge ikke kan finde rundt i dagene og derfor jævnlig skriver i dag ud for dagene i kalenderen. For hvornår er i dag idag, og var det ikke i går?
Det er sjovt, når sindet tager på tidsrejse til ungdommelige himmelstrøg, og man forelsker sig hovedkuls i en flot fyr som Hansi Hinterseer og pludselig hænger hans kontrafej mange steder i sit hjem. Hvor ellers idoldyrkelse er et eksotisk og fremmed foretagende.

I sidste uge fik besøgsvennerne Glæden, Aarhus Kommunes  Handicappris. Glæden er en flok udviklingshæmmede, der tager ud og besøger demente ældre. Det giver mening for de udviklingshæmmede og for de demente – det er simpelthen totalt win-win. Og sådan en smuk historie og glæden er stor.

Det rapporteres på P4, at når besøgsvennerne rigtig skal slå sig løs, så tager de fx. en tur til Odder med de demente, for at se hvad der sker dernede. Se det giver jo endnu mere mening…