Jeg har en stærk forkærlighed for kitch og turistfælder. Jeg ER så nem. Lidt hvidkalkede huse, en samling terrakotta krukker med krydderurter, en doven kat i figentræet skygge, en sortklædt bedstemor, der halvsover på plastikstolen. Det er Grækenland med stort G.

Ferie på Kos, Maj 2011.

Hvad er ægte og hvad er falsk? Bliver en solnedgang mere eller mindre amazing af at man skriver det på et skilt? Og findes det ægte ægte overhovedet? 

Hvad er mest ægte: Venedig eller The Venetian i Las Vegas. Begge steder er en iscenesættelse, så det kommer jo an på, hvilken type ægthed man vil have i sin oplevelse, om man foretrækker den gamle kulisse i Italien eller den nye i Amerika.

Hvis man skal tro oplevelsesøkonomerne Pine & Gilmore, der har skrevet en hel bog om begrebet autenticitet, så er det ægte en illusion. Det er individuelt, hvad vi vurderer som autientisk. Jeg må selv bestemme, hvad der er autentisk for mig og dermed om jeg vil dømme en oplevelse som inde eller ude.

Og det er på en måde en lettelse, når man har aftalt med sig selv, at man kan give sig hen til illusionen i stedet for at brokke sig over falskhed og plastik.Så nevermind at den store grækenlandsoplevelse er blandet godt op med det tunge artilleri af souvenirbutikker. For mig er det nok at man har gjort sig umage og fører sig frem med en vis stolthed og passion i behold og det gjorde de ægte grækere. Skønt!