De kloge siger, at man skal elske sig selv, før nogen andre kan elske en. Det øver jeg mig på. At elske det hele – det elskeværdige og det andet. Også at holde af og rumme selvkritik og selvhad. Hele pakken. Det går godt. Bedre end nogensinde.

Og for at markere den gode nyhed, at jeg kan regne med mig selv og at jeg skal være sammen med mig selv resten af livet – så er jeg blevet gift. Med mig selv.

Altså ikke sådan i kirken eller på rådhuset. Men min veninde (som også trængte til at blive gift med sig selv) og jeg, vi gik ud og spiste tre retter, købte gaver og holdt taler. Og nu har jeg også fundet ringen. Og når det så smutter, at jeg tvivler på min egen fantastiskhed eller bliver bange for at være alene og forladt, så har jeg ringen til at minde mig om, at jeg aldrig mere skal være alene. Ritualet har virkelig gjort en forskel og det er ren lykke.

Bruden til bryllupsmiddagen.