Øm nakke og pludselig feber fik angstens lavine til at rulle i nat. Julius var varm, pylret og umulig at overtale til at bøje hovedet. Ikke den optimale situation at være græsenke med husbond i den norske ødemark.
En halv times telefonkø hos vagtlægen er lang, når mellemtiden er fyldt med meningitis relateret surfing på sundhedssites. Da der var hul igennem manede fagkundskaben til besindighed og smertestillende. Søvn turde jeg dog ikke hengive mig til i vågetimerne efter.
I den årle morgenstund er drengen nøjagtig så frisk som efter en helt almindelig nat.
…
Rystet, træt og rørstrømsk, sådan er dagen gået. En mental tur omkring en livstruende sygdom kan effektivt sætte tingene i perspektiv, og luge ud i nogle af de bagateller, der til daglig kan hobe sig op og tage opmærksomhed fra at nyde, at vi har hinanden.
Man kan nå at tænke mange grimme tanker på meget kort tid – det kender jeg godt.
Godt at din søn blev hurtig rask igen :-)
Ja, det skal jeg sandelig love for. Livet passerer nærmest revy. Jeg blev også super fokuseret og huskede at tjekke den nøjagtige rute til det nærmeste sygehus.
Så frisk som han har været idag, har jeg været helt i tvivl om, det var noget, jeg havde drømt, lige indtil han sagde: ‘Jeg var syg i nat, og skulle have en pille i numsen.’
Pyh-ha Marlene, sikke en omgang! Det er næsten ikke til at magte sådan en spontan angst! Men godt at det endte godt altsammen!
Undrer mig bare over hvordan lægen kunnne vide at alt var ok uden at se ham… Nå, men man er jo nødt til at stole på dem.
Ja, vi må glæde os over alt det vi har!
Jeg er lykkelig for at alt er godt igen… Jeg får et stik i hjertet og man mærker lige pludselig hvor meget man elsker sin familie (og savner dem, selv om jeg kun har været væk i halvandet døgn) Kæmpe knus til jer.
Manden i ødemarken…
Jeg var altså taget direkte på skadestuen og havde i den grad sprunget telefonenkøen over, men det er sikkert nemmere sagt end gjort (og jeg har også kun én at tage hensyn til).
Godt at han er i bedring :)
Puh, sikke noget! Jeg bliver helt kold ved tanken, hvor er det godt at der ikke var noget alvorligt galt!
By the way – hvad laver ‘Manden i Ødemarken’ derude i ødemarken??
Bare sådan for en ordens skyld så må jeg hellere fortælle at der er en hel del flere detaljer til historien, fx. snakkede jeg jo ret længe og grundigt med den læge jeg fik fat i og hun fortalte mig hvad jeg skulle holde øje m. osv. Grunden til at hun ikke mente han skulle tilses var at han slet ikke var sløv (han var faktisk ret vågen, især da han så termometeret, som han ikke er ven med) og at hans feber ikke var mere en 38,3.
Mht at tage direkte på skadestuen, ja så er jeg jo så autoritetstro, at når der står at man ikke møder op før man har snakket m. vagtlægen, ja så gør jeg det. Jeg havde så heller ikke lige regnet med at nr. fire i køen kan betyde så lang ventetid.
Lina – Manden han er på vildmarkstur på Hardangerfjeldet med hans gode ven. Du ved helikopterpiloten. De skal sove i udendørs shelter i nat i -14 grader.
Jeg kan godt forstå din autoritetstro… men – og helt uden sammenligning i øvrigt – var vi ikke taget på skadestuen den gang med Cirkeline, så var hun død i hjemmet… så derfor har jeg det bare sådan i dag, at kan jeg ikke komme igennem til en læge med det samme, så vælger jeg til enhver tid skadestuen.
:)
Ja, det er jo lige det. Havde han virkelig haft meningitis, så kan den autoritetstro jo ikke kunnet bruges til andet end at ærgre sig over bagefter. Så er halve timer vel livsvigtige. Det tager nemlig også en halv time at køre til skadestuen.
Du ved der er altid en masse hvad nu visser og jeg havde sikkert gjort som dig i situationen, for jeg tænker, at ens intuition også spiller ind i sådan situationer… nogen gange har bare en fornemmelse for, at det er værre end som så.
:)