I byen hvor jeg bruger mine bedste timer i døgnet (som uforbedreligt a-menneske, så snurrer omdrejningerne som bekendt hurtigst først på dagen, det vil sige i arbejdstiden) ligger der et listigt sted, jeg passerer på min vej.
På et hjørne i en befærdet gade ligger stamstedet, der lyder navnet: Kom tit.
Og findes der et mere positivtladet og opfordrende navn; de kunne godt tænke sig, at man kigger forbi så ofte som overhovedet muligt. Det kunne ligne et markedsførings stunt på linie med Faktas vi vil så gerne have du bliver lidt længere – kampagne, men det er mere autentisk, og knap så fjollet.
At dømme efter det glimt, jeg når at få i forbifarten, så er det klassisk bodega-stil; dunkel belysning, nikotin tonede ruder og et seriøst klientel. Vi taler klassisk Maxi Puch med mælkekasse parkeret ved døren.
Jeg har noteret mig åbningstiderne, som står printet på facaden, og de mere end antyder, at etablissementet har lukket kl. 7.57, hvor jeg har for vane at køre forbi, alligevel står døren altid åbent, og der sidder folk ved baren. Udbud og efterspørgsel overtrumfer igen. Kom tit døgnet rundt.