Det har bredt sig som en lille steppebrand i omgangskredsen på det seneste. Fra min veninde, til mig, min mor, min exmand, til en anden veninde.

Fish Farm – et lille tamagotchi lignende spil til Iphone og Ipad. 3D akvarie oplevelse. Ikke nogen gaming-revolution i sig selv. Men vi fodrer, banker på ruden, køber koraller, avler og sælger fisk og avancerer i levels – man forvandles til den rene fiske-matador. Vi dyrker på en gang vores nursing gen og vores grådige trang til at se en investering vokse. Men spillet foregår samtidig på sådan en dejlig langsom facon, man skal vente i mange timer fra ægget er lagt til fisken udklægges, og man kan sælge. Man skal fodre hver ottende time, og så er det beroligende at se på. Fiskene er smukke og bevæger sig på en hypnotiserende naturlig måde.

Når man erhverver en ny fisk kan man navngive den, og det gik der vældig sport og underholdning i – i starten … Wanda, Nemo etc. Men alle som en, har vi erfaret, at navngivningen af fiskene er problematisk for forretningen. For det er meget sværere at sælge en fisk, der har et navn og  endnu værre hvis man har opkaldt efter ens bedste ven eller lignende.

Nu er vores fisk konsekvent navnløse skabninger. Egentlig utroligt hvad et navn betyder. Der skal ikke meget til at skabe tilknytning.