Latter

grinebidder.jpg

Den, der kan le er mest sig selv – og den der er mest sig selv, er mest menneske.
Peter Thielst Det onde og latterens lyst

Åh, jeg elsker at grine: at fnise, klukke, joke, fjolle, pjatte, falde på halen, hyle af grin, rulle rundt på gulvet i latterkrampe. Det gør livet værd at leve. Og lattermusklen må uden tvivl være den sundeste at motionere. Den fysiske fornøjelse ved at grine er forløsende. Mine kæreste minder er ofte knyttet sammen med et godt grin: en overraskende sjov udvikling af en situation.

Netop i disse dage er jeg fordybet i teorier om latter og humor, og det er selvfølgelig meget mere kedeligt at læse om end at praktisere i virkeligheden. Og det er jo virkelig en af bagsiderne ved at være en enlig sjæl, for det er meget nemmere at gejle sig selv op til grin i selskab med andre. Jeg bliver altid helt overrasket over at høre min egen skrald-latter bryde ud solo.

Humor er evnen til latter, og latter er et særligt menneskeligt følelsesudtryk.

Alene det at trække mundvigene opad gør en i bedre humør og det at se eller høre andre grine kan i sig selv være sjovt. Det smitter i sandhed.

Jeg har derfor altid elsket dette klip, hvor Elvis bryder sammen af grin midt i fremføringen af Are you lonesome tonight:

Hvad griner du af?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *