For tre uger siden gjorde det pludselig ondt i alle led, der var mere vand i kroppen end da jeg var gravid, og utilpasheden var stor. Tankerne kredsede om overfølsomhed eller – meget værre – gigt. Heldigvis drev det hurtigt over og så var det næsten glemt.

Lige indtil et opslag i børnehaven berettede om lussingesyge, og Julius to dage senere havde blussende kinder og karakteristisk udslæt. Lussingesyge er en børnesygdom ingen havde hørt om, da jeg var barn. Under nærstudium af symptomerne på sygdommen gik det op for mig, at jeg ikke havde haft den som barn, men for tre uger siden.
Det værste ved lussingesygen er, at den er farlig for ufødte børn. Gravide, der ikke har haft sygdommen skal tage sig i agt. Jeg er ikke i farezonen, men det er Sigurds øjesten fra dagplejen, for hun skal være storesøster, og hendes mor har ikke haft lussingesygen. Og jeg har jo gået rundt og været smittet og syg uden at vide det. Så nu krydser vi fingre og håber, at skaden ikke er sket. Ubehageligt.