Sensommer minder. Det er dejligt ude på landet – om sommeren. Mørket hviler tungt i disse dage.
Det er lidt svært at få bloggeriet løbet igang igen. Men taktikken er: tænk mindre, skriv mere.
Og bare sådan for the record, så er det, jeg har savnet mest, at have en slags logbog over børnenes gøren og laden. Det er svært, for ikke at sige umuligt at huske det der sker, hvis det ikke bliver skrevet ned. Og jeg opdagede, at det var, hvad jeg ville savne, hvis supertank’ren ikke kom i omdrejninger igen.
Til Julius og Sigurd.
…
PS. Mit hår er godt nok blevet langt det sidste halve år… I skulle bare vide…
Synes pludselig, at Julius ser så stor ud på det øverste billede! Så længe siden er det da heller ikke…
Billedet er fra i sommer, så der er vist et eller andet, der spiller dig et pus :-)
Men han ER vokset meget siden I så ham sidst. Bukserne stumper…
He he! Det skriver du jo egentlig også… Hmm…
Måske er det udtrykket. Don’t know. Man kan næsten se hvordan han ser ud som 18-årig:)
Gisp! bliver de også voksne engang…
Har netop oploadet et billede hvor du kan se hvor stor han er. Godt vi snart skal ses.