Som chokolademousse: et dejligt tillokkende koncept med lækre ingredienser, men som i store doser falder tungt og truer med kvalme.
Filmen er bygget over musicalen og Abbas sange (Abba har altid haft et soft spot i mit indre musikbibliotek) og med anerkendte (Meryl Streep m.fl.) og udsøgte (Colin Firth især) skuespillere, så skulle den kombi bringe os sikkert i mål. Meeen…
Havde godt læst de lunkne anmeldelser, og jeg må sige, at jeg synes, der var et par skefulde for meget af det gode og lige i underkanten af tilsat selvironi.
Tror dog at veninden og jeg var i undertal i biografen, når vi krummede tæer synkront. Resten af publikum var begejstrede. Der var forøvrigt udsolgt sådan en almindelig torsdag aften flere uger efter premien: bemærkelsesværdigt…
Ja, vi har også været der, men vi åd den rå. Det bedste var nu næsten at høre Pierce Brosnan synge, og det har han muligvis kunnet engang – men det blev ikke rigtigt rullet ud i disse optagelser. Vi er ikke så svære at stille tilfredse – måske fordi der minimum går halvandet år mellem biografturene.
Jeg er glad for at I havde en god oplevelse, især når I kommer så sjældent i biffen.
Veninden og jeg følte os – som sagt – meget alene om at være mellemfornøjede.
Til gengæld var jeg overud begejstret for Sex and the City – the movie, så begejstret at jeg er gået igang med at se samtlige tv afsnit mens jeg venter på den kommer på dvd.