Min indre Gun-Brit

‘Gun-Brit er glad for sit grå hår’ skrev de i en overskrift i Politiken.

Det er jeg ikke.

Altså glad for mine grå hår.

Ikke før der er nok af dem til at få en hårpragt som Gun-Brit Zeller. Så der er nok ca ti års hårfarvning forude.
Jeg må indrømme, at jeg er meget fascineret af den lille fikse frisør med det smukke grå hår for tiden. Jeg kender hende selvfølgelig ikke, men jeg synes hun har en meget fin udstråling og er på den måde lidt af et forbillede på at ældes med ynde. Gun-Brit er 65 år.

Jeg venter med andre ord på, at min indre Gun-Brit vokser til.  Men jeg har så også hørt, at hendes gode udseende ikke kun kommer via velplejet hår –  hårdt og fokuset arbejde med motion og kost er også en vej. Så det duer nok ikke at vente passivt, og at tro skønheden kommer af sig selv: så op på cyklen og ned med de tomme kulhydrater.

Men et andet og måske langt vigtigere spørgsmål er, hvor udstråling kommer fra?

Nogle bud:

Et godt hjerte (altså forstået som en kærlig og rummelig tilgang til verden)

Styrke og hvilen i sig selv, fordi man har udfordret sig selv og mærket livet

Autenticitet – altså at være sig selv tro

Af at grine meget (Gun-Brit har en sjov mand – gad vide om han fyrer jokes af all the time derhjemme)

Et godt sex-liv

Lykke

Andre senior forbilleder med god udstråling:

“I no longer have patience for certain things, not because I’ve become arrogant, but simply because I reached a point in my life where I do not want to waste more time with what displeases me or hurts me. I have no patience for cynicism, excessive criticism and demands of any nature. I lost the will to please those who do not like me, to love those who do not love me and to smile at those who do not want to smile at me.

I no longer spend a single minute on those who lie or want to manipulate. I decided not to coexist anymore with pretense, hypocrisy, dishonesty and cheap praise. I do not tolerate selective erudition nor academic arrogance. I do not adjust either to popular gossiping. I hate conflict and comparisons. I believe in a world of opposites and that’s why I avoid people with rigid and inflexible personalities. In friendship I dislike the lack of loyalty and betrayal. I do not get along with those who do not know how to give a compliment or a word of encouragement. Exaggerations bore me and I have difficulty accepting those who do not like animals. And on top of everything I have no patience for anyone who does not deserve my patience.”

Meryl Streep

4 thoughts on “Min indre Gun-Brit

  1. Jeg glæder mig til at se dig ældes med ynde!
    Jeg tror det vil lykkes – endnu bedre, hvis du bliver bedre end Meryl Streep til at sige hvad du elsker, hvad der giver dig energi og hvad du vil have tålmodighed med.
    Jeg synes det lyder gammelt, bittert, bedrevidende og ekskluderende når Meryl Streep siger “And on top of everything I have no patience for anyone who does not deserve my patience.”
    Hvordan kan man vide hvad der fortjener ens tålmodighed – uden nysgerrigt at forsøge at forstå, hvad der driver det som umiddelbart provokerer os?

  2. Skønt indlæg om at ældes med ynde. Et emne der i stigende grad har min interesse, nu er jeg jo 40! Til Chr. Glæder mig til at høre nærmere om din nysgerrige undersøgelse af hvorfor udtalelsen provokerer dig 😉

  3. Nå I to, nu er det jo næsten ligesom i gamle dage, inden I havde mødt hinanden i virkeligheden og I bare diskuterede herinde i kommentarerne.

    Christian: Jeg ER god (ved ikke om jeg er bedre end Meryl – for i det her citat taler hun jo ikke så meget om det positive) til at sige, hvad jeg elsker (Jer to for eksempel), hvad der giver mig energi (Jer to for eksempel) og så er jeg faktisk ret overbevist om at jeg har stor tålmodighed. Jeg er til gengæld også overbevist om at jeg også er FOR tålmodig nogle gange, og kan blive bedre til at sætte grænser overfor ting, der ikke er gode for mig, ting der ikke beriger mit liv,og droppe noget af alt det som ikke kommer mig ved.

    Hvorfor synes du ikke om, at hun siger hun ikke har tålmodighed overfor dem der fortjener det? Skal man da være det, og hvornår fortjener folk egentlig at man er tåmodig? Hvor langt skal man trække den? Jeg ved det ikke, så jeg trækker den altid lidt længere… End jeg måske kan.
    Hvordan ved du om hun har undersøgt sagen nysgerrigt? Jeg kan ikke høre det bitre og bedrevidende. Jeg synes det lyder afklaret.
    Jeg kan godt lide det her udsagn: ‘a point in my life where I do not want to waste more time with what displeases me or hurts me’

    Line: Enig. Som altid skal man være nysgerrig overfor det der provokerer ens system. Det er en god regel. Dog ikke altid så sjov at efterleve når man må sætte spotlight på det svære…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *