På mit nye job i den lokale SFO lander jeg ofte i tegneværkstedet. Vi tegner og tegner og tegner. Jeg tegner også portrætter af de børn, der gerne vil tegnes, og jeg er ved at blive ret god. Mens jeg tegner dem, går tiden bedre, hvis de selv tegner, og pigerne vil gerne tegne mig, så vi tegner hinanden. Jeg har nu en hel stak portrætter af mig selv. Jeg betragter det som en frynsegode.
På den sidste tegning tog Marie sig den frihed at tegne mig i et telt, for hun elsker selv at sove i telt. Hvor sødt er det?