Get real! For ikke så længe siden blev jeg beskyldt for, at jeg er uden realitets sans, og at jeg opfører mig som om jeg hellere vil leve i en film end i den verden som banker på hver dag med al sin barske realisme.
Og det kan der muligvis være en form for sandhed i. Men det havde nok været svært at kapere de sidste seks måneders strabadser uden et lille hemmeligt rum at gå ind i, som kan minde om en film. En film om et lyserødt utopia, hvor konflikter er nemme at overvinde, hvor madpakker ikke skal smøres og hvor man får sin drømmefyr nærmest forærende.
Kan jeg dog ikke få lov at lege, at jeg er på date med Indiana Jones (det har jeg trods alt altid ønsket mig) – lige her i vindueskarmen. Bare ind imellem.
Apropos virkeligheder:
Julius: ‘Mor, jeg tryller dig om til en frø.’
Sigurd: ‘Jeg tryller dig ikke om til noget. Jeg tryller dig bare om til dig selv’
Oh skræk og ve. Skulle man så hellere vælge at være en frø…
Hvem kan holde ud at være i realiteternes og virkelighedens verden hele tiden? Bare man er der det meste af tiden. Alle skal have en eller flere film man kan køre indeni og selv være heltinden..
Tenna spurgte mig engang om, at hvis mit liv var en film, om jeg så ville se den:: Det kan man godt tænke lidt over, hverdag eller højdepunkter, sammendrag ..
@Marlene
“Indiana Jones. I always knew some day you’d come walking back through my door.”
Vi har brug for at dagdrømme, brug for at konstruere en verden hvor vi får opfyldt de ønsker, som ikke bliver realiseret, i den reelle verden. Der kan vi oftest realiserer én mulighed i en valgsituation, men i dagdrømmen får vi plads til at udleve alternativerne.
Så er det bare lige om man bruger dagdrømmene til at udforske og opleve de veje man ikke tog i den reelle verden. Eller om man dagdrømmer, for at flygte fra sig selv, ved at bevæge sig ud i en drøm, der på ingen måder har forgrenings punkt i det liv man lever, det liv man har valgt i den reelle verden. Vi gør nok begge dele. Uanset hvad vi hælder mest til, tror jeg det bunder i en utilfredshed med den reelle verden, eller vores selvbillede i denne.
Når man dagdrømmer om at blive gift med Kronprins Frederik, blive forført af Mr. Big eller tage på eventyr med Indiana Jones(eller en date i vindueskarmen), er der måske mere tale om ønsketænkning fremfor dagdrømmeri :)
//Winnie
@ Line
Mit liv på film.
Formløs komedie, fuld af flash forwards og flash backs, trods en hovedperson meget present i nuet. Kontrapunktisk underlægningsmusik og absurde plots, der overrasker selv hovedpersonen. En film rig på den store kærlighed, smerte, glæde og statister. Jeg dagdrømmer om, Jørgen Leth som kommentator på mit liv, påtaget uvidende, men som altid en nysgerrig iagttager.
//Winnie
Fantastisk; Den vil jeg gerne se!
Kan ikke helt karakterisere min egen film. Postmoderne. Der indgår en del forskellige genrer. Musikken veksler også mellem yderligheder – bl.a. temaet fra matador og Metallica fortolket af 4 X cello.. Tænker ..
Tilbage til fremtiden. Dårlig film men en god titel, det tror jeg min film skal hedde.
Og så tror jeg nok at jeg er nødt til at overtale Chris Martin til at synge en ballade i den sekvens hvor helten holder mig tæt. (Helten kunne godt spilles af Robert Downey Jr.) Filmen foregår i Lucca.
Men man kan vel godt have mere end en film. Jeg tror det kunne blive et helt tema her på bloggen.